Det skete i 2004

7. januar 2004

Chimay 
i december 2003

- og Zuri 
i januar 2004

Vi har besøgt begge Sarantoyas killinger, i december var vi på besøg hos Ujiji Chimay og for et par dage siden besøgte vi Uzuri.

Chimay ligner Sarantoya en hel del, men hendes pelskvalitet er mere fluffy, og hun er lysere. Hun var lige blevet steriliseret og samtidig øretatoveret, så begge hendes ører var helt grønne. Hun og burmeseren Marron er stadig gode venner. Det er øjensynligt Marron, der bestemmer, men det ser ikke ud til at genere Chimay, så de kommer fint overens.

Også Zuri har fået en kammerat. For næsten 3 måneder siden flyttede den 3 måneder gamle russerkilling Kamps Beladdis - til daglig Addis - ind hos Zuri og Yrsa. Zuri var straks interesseret, men Addis var bange for ham i begyndelsen. Der gik dog kun kort tid, før de blev venner. Zuri er vist lige så social som mormor Lilit. 

Han er stadig utrolig legesyg og skælder ligesom Sarantoya ud, når han ikke får sin vilje. Han blev kastreret kort tid før Addis flyttede ind, og så forsvandt de hankattekinder, han havde fået på det tidspunkt. Men ellers har han bevaret sin flotte og harmoniske figur; faktisk ligner han kropsmæssigt morfar Elvis. Der er også ligheder med den fædrende side, bl.a. de små ører, og udtrykket er vist helt hans eget. Hans pels er helt anderledes end Chimays, men heller ikke helt som nogen af forældrenes. Den er mørk men meget blå, ret tætliggende og utrolig glansfuld. Man kan rigtig se alle musklerne under den.

Det vigtigste er dog, at både Chimay og Zuri har det godt, og at deres mennesker er glade for dem.

Vi fik fotograferet begge Sarantoyas afkom og fik desuden fotos af både Camilla og Martin og af Yrsa, så der kommer mange flere billeder i killingernes album, når vi får tid.

2. februar 2004

For en uge siden var vi til årets første udstilling.

Både Lilit og Sarantoya var med, og det gik vældig fint. Sarantoya fik endnu et CAGCIB, og Lilit fik sit tredje CAP og blev dermed Premier. Hun blev også nomineret, og ved Best in Show slog hun to andre hun-kastrater, men tabte til den vindende han-kastrat, så alt i alt blev hun BOX.
Men ikke nok med det, for hun var også med som veteran og blev bedste korthårsveteran. Meget flot, syntes vi.

15. marts 2004

Lilit og Sarantoya har været i Sverige for at hente udenlandske certifikater. Det gik fint. De fik det, vi havde brug for, og lidt mere: 
Lilit blev udstillet én dag og fik ud over certifikatet også en nominering.
Sarantoya blev udstillet to dage, og det blev til to certifikater samt BIV den sidste dag.
Som sædvanlig blev de begge rost for deres gode øjenfarve.
Vi nød at have et par dommere - svenske Eiwor Andersson og engelske Penny Bydlinski - der virkelig kan se på russere, og vi nød de hyggelige dage sammen med de svenske udstillere.

12. april 2004

Addis på udstilling

Vi har været med Yrsa, Zuri og Addis til udstilling. 

Vi var spændte på at se Addis igen, for vi tænker lidt på, om han måske kunne blive far til et kuld med Sarantoya. Vi blev ikke afskrækkede. Tværtimod var vi tilfredse med både hans adfærd på udstillingen og med hans udseende. Han har selvfølgelig ikke vores foretrukne klassiske type, men faktisk syntes vi helt ærligt, at han var den kønneste af de tilstedeværende russere, Zuri inkluderet. Og så er han slet ikke i familie med Sarantoya. Han har fint grønne øjne, og det er vigtigt for os. Zuris øjenfarve er også langt om længe begyndt at blive bedre.
 
I øvrigt fik Zuri CAP, og Addis fik ex.1 i ungdyrsklassen.

24. maj 2004

Djingiz er så glad for mad, at vi kan dressere ham lidt. For eksempel har vi et lille ritual ved sengetid. Han sover i Kirstens seng, men Dorthe kommer altid ind for at putte ham. Han skal så give pote og får som belønning tre godbidder (som er tre tørkoster af hans sædvanlige slags).
En nat glemte han at komme, og vi gik i seng uden ritualet. Det var han dog ikke tilfreds med, så da han kom i tanke om, at der vist var noget, han havde glemt, gik han ind i Dorthes værelse og hentede hende. Først da han havde fået sine godbiddder, kunne vi alle lægge os til at sove.

For tre dage siden, den 17. juni blev Djingiz 15 år! 

Han "stillede" pænt til fotografering, og et af resultaterne ses til venstre. Man kan godt se, han er en ældre herre, bl.a. er stort set alle hans knurhår kridhvide. Han sover en hel del, men har det tilsyneladende godt, og han er også stadig nogenlunde adræt. Bl.a. er et af hans yndlingssteder den øverste hule i det store klatretræ, hvor han klatrer op og sover næsten hver formiddag. 
Han har altid haft en tyk pels, og han har altid været glad for at blive børstet og redt, men nu er det en nødvendighed, at vi hjælper ham med at komme af med nogen af de døde hår. Fuglene i haven har vist nok været glade for de puder af sammenfiltrede kattehår, vi har forsynet dem med dette forår.

Selve fødselsdagen blev fejret med karbonader og blomkål til Djingiz' udelte fornøjelse.

27. juni 2004

Vi har købt en lille campingstol, som Sarantoya havde med på udstilling.
Både hun og Lilit afprøvede stolen, inden vi tog af sted.

Sarantoya blev GRAND INTERNATIONAL CHAMPION på udstilling i går. Hun er vores første fertile Grand! Igen havde vi en rigtig god russer-dommer, Anne-Gro Edstrøm. Hun syntes, at Sarantoya så lidt for skandinavisk ud (det er jo nærmest en ros i vores ører), men kunne ellers vældig godt lide hende, især hendes hovedfacon og hendes pelsfarve. Desværre var der ikke katte nok til uddeling af BIV, for der havde Sarantoya nok ellers haft en god chance.

Vi havde også Yrsa, Zuri og Addis med. Zuri måtte nøjes med ex.2. Hans profil og pels var ikke så god som konkurrentens, til gengæld havde han det bedste udtryk, men det var altså ikke nok.

Addis fik sit første CAC. Han er nu knap et år, og han er stadig meget ungkatteagtig. Siden sidst vi så ham, har især hans profil udviklet sig flot. Han næse har hele tiden været helt lige, men vinklen mellem næse og pande er blevet meget fin nu. Hans pels, som har været meget lys, er nu blevet lidt mørkere og mere blå.

Han er sjov at køre i bil med, for han fungerer som fartkontrollør. Hvis vi kommer over 110, protesterer han højlydt, så på vejen hjem kørte vi 110 det meste af vejen, også på de strækninger, hvor man godt må køre hurtigere.

31. august 2004

I vores ferie har vi besøgt to at Lilits killinger. Først Salsa - og hendes far Elvis. Som sædvanlig kom Elvis straks for at hilse på, men denne gang kunne vi også komme til at snakke med Salsa, og det så ud til, at hun nød at blive beundret. Og det er der i høj grad grund til; hun er bare så fin. 
Hun og Sarantoya ligner stadig hinanden meget. Sidste år syntes vi, at deres pelskvalitet var den samme, men nu er Salsas igen bedre. Den har heldigvis samme lys over sig som Sarantoyas. Det har de vist arvet efter far Elvis. 
Vi fik også taget nogle fotos af Lilits smukke datter, så nu er der kommet et nyt billede i slægtsgalleriet.

En uges tid efter besøgte vi Zoogin og hans familie. Vi har ikke før set ham som helt voksen, så det var spændende at se, hvordan han havde udviklet sig.
Ved første øjekast lignede han mest sin far Opiom og sin søster Zenit med deres tykke, bløde, lyse pels, men ved nærmere eftersyn fandt vi også fællestræk med Lilit, især i kropstype og han har også de samme lange ben og lang hale. Selv om han blev kastreret ret tidligt, har han tydelige maskuline træk.
Han har et meget imødekommende og venligt temperament. Samtidig er han vejens hersker, fortalte Liza. Der er ingen tvivl om, at han nyder livet. Vi fik et par af Lizas billeder af ham, hvor han sover på græsplænen - på ryggen!
Vores billeder af ham blev ikke så vellykkede, dog synes vi, billedet til venstre, hvor Dorthe holder ham op, er ret sjovt. Man kan godt se hans fine pels på fotoet.

6. september 2004

Sarantoya har fået sit første CACE. Det skete på en udstilling i lørdags, og ud over certifikatet fik hun også BIV, men ved nomineringen blev hun slået af en burmeser, der senere blev BOX.
Hun befandt sig usædvanlig godt på udstillingen, og hun ville gerne kæles for af alle. Sådan plejer det ikke at være, men vi nød, at hun hele tiden kunne ses i buret. Desværre var der ikke så mange publikummer til at se, hvor sød hun var.

5. oktober 2004

Vi har opgivet vores planer om at lade Sarantoya få et kuld killinger her i efteråret. 

1. november 2004

Vi har været til endnu en udstilling, denne gang med Lilit. 
Til vores store fornøjelse var der tre russer-kastrater på udstillingen - en af de andre var Zuri, så der kunne uddeles BIV, og fornøjelsen blev ikke mindre af, at det var Lilit, der fik det. Hun blev også nomineret og blev bedste korthårs veteran, så hun skulle ud og ind af buret mange gange.

14. november 2004

Fredag den 5. november døde Djingiz. Han blev syg natten til fredag nat, hvor han kastede voldsomt op. Hele natten lå han træt og udmattet i Kirsten seng, og vi kunne mærke, at vi helst ikke måtte røre ved ham. 
Fredag morgen kom vi straks til vores dyrlæge, vel vidende at det måske var for det sidste farvel. Hun konstaterede, at hans lever stort set var holdt op med at fungere, så der var ikke mere at gøre. Godt at han kun var syg ganske kort tid. Lørdag blev han begravet på dyregravpladsen lige i nærheden af Bourtai, hans yndlingssøskende.

Djingiz var den sidste af vores første hold russere - både dem der blev hos os og dem vi solgte, så vi føler det som om en æra er slut.
Vi savner også vores store, lille dreng. Stor og stærk af udseende, men blød og sart af væsen. Vi har haft 15 gode år med ham. Han blev nøjagtig 15 år, 4 måneder og 19 dage - nogle få måneder mindre end mor Ofelia.

24. november 2004

Sidste lørdag blev både Lilit og Sarantoya udstillet. Det gik vældig godt.
Lilit havde igen en travl dag. Hun fik det sidste certifikat til International Premier, og hun blev også nomineret. Desuden blev hun igen bedste veteran. Hendes dommer i veteran-klassen, Nurit Pahl,  skrev på bedømmelsen: "Sooooo lovely! A real lady". Det synes vi også!
Sarantoya fik endnu et CACE, endnu en gang blev hun også BIV, og endnu en gang blev hun nummer 2 ved nomineringen.

Det var den sidste udstilling for begges vedkommende i år. Vi er meget godt tilfredse med deres præstationer på udstillingsfronten i 2004.

14. december 2004

For tre dage siden blev Lilit 7 år. 
Det er lidt mærkeligt, for vi synes, hun stadig er en ganske ung lille kat, og samtidig synes vi, at hun har været her altid.
Hun er i øvrigt så smuk som nogen sinde. Det er ikke bare et reklameslogan, at russere bliver kønnere og kønnere med årene.

Det skete i 1999....i 2000....i 2001....i 2002....og i 2003