Om Lilit

I 2004 blev Lilit årets russer veteran i den svenske Russian Blue Klub. I den anledning skrev vi i Ryska Posten denne præsentation af hende:

Zarin Lilit – årets russer veteran 2004

"Hvad skal vi skrive om Lilit?" spurgte jeg Dorthe, da vi fik at vide, at RP gerne ville have en præsentation af hende i anledning af, at hun blev årets russer-veteran i 2004. "Vi skal skrive, at hun er så sød, så sød", sagde Dorthe. Og det er i hvert fald rigtigt! Hun er ualmindelig mild og venlig og den mest sociale russer, der har boet hos os. Hun bekymrer sig meget om de andre katte. Når der skal klippes kløer, tager hun det helt roligt, når det er hende selv, det drejer sig om. Men når vi klipper Sarantoyas, og Sarantoya - som sædvanlig - brokker sig, så kommer Lilit straks for at se, om hendes datter skulle være i fare.

Lilit er meget klassisk skandinavisk af type; altså med andre ord meget smuk! Hun har det yndigste brede hoved med store udtryksfulde, grønne øjne. Desuden er hun slank og fin, og det imponerer næsten altid dommerne, at hun er i så fin form i hendes alder; vi siger ikke noget om, at det er helt almindeligt for russere at beholde den fine form højt op i alderen. Også hendes pels er lidt klassisk skandinavisk: Noget mørkere end det er moderne nu, og før hun blev kastreret også lidt for flad. Det ændrede sig, da hun blev kastreret, hvor hun fik den flotte, tykke pels, mange kastrater har. 

Det er ikke så mærkeligt, at Lilit ser skandinavisk ud. Hendes mor er Sari Kulhas Sagolands Kapris, hvis stamtavle er fyldt med koryfæer: Zjivago og Harry-Scarry's Watchthatman for bare at nævne et par stykker. Watchthatman ligger også på den fædrene side, og uden for selve stamtavlen – også på den fædrene side - ligger vores allerførste og højt elskede russer Bitsjkova af Grænselandet. 


UDSTILLINGSKARRIEREN

Lilit er efterhånden blevet udstillet mange gange. Som fertil gik det noget op og ned. På den allerførste udstilling i åben klasse blev hun BIS. Vi var ikke til at skyde igennem, da hun ved nomineringen vandt over ikke færre end 8 andre korthårshunner. 

Senere var Lilit ikke så heldig, tit var hun for skandinavisk efter dommernes smag. En uforglemmelig oplevelse var det, da hun blev udstillet i Tyskland i Champion-klassen og havde en tysk dommer. Det første denne gjorde, da hun så Lilit på dommerbordet, var at spørge, om det var en dansk kat. Dorthe havde ikke åndsnærværelse nok til at fortælle, at Lilit var finsk, men vedkendte sig den danske nationalitet, hvorefter dommeren erklærede: "Jeg kan ikke lide de danske russere!" På det tidspunkt var flertallet af de danske russere mere eller mindre engelsk typede, så på sin vis kunne vi kun give hende ret: Vi syntes heller ikke, de danske russere var ret kønne – men Lilit med den skandinaviske type lignede aldeles ikke de andre danske russere. Nå, hun fik ex.2 efter en dansk opdrættet, men tysk ejet russer, som fik trukket certifikatet! Det morede vi os noget over sammen med den tyske ejer.

Som kastrat er det gået meget bedre, og konkurrencen er unægtelig heller ikke altid overvældende. Alligevel er vi ret stolte over, at Lilit i kastrat-klasserne, hvor hun i skrivende stund har været udstillet 9 gange, har været nomineret hver eneste gang undtagen én.

I 2004 blev Lilit udstillet 4 gange; de tre gange både i sin "almindelige" klasse og som veteran. Som veteran blev hun bedste korthårs veteran hver eneste gang, og desuden klarede hun sig fint i certifikat-klasserne. Den ene gang, hvor der var mulighed for BIV for kastrater, vandt hun dette overbevisende. Hun blev nomineret på alle udstillingerne, og en enkelt gang blev det desuden til BOX.

En af de morsomme oplevelser i 2004 var, da Lilit i veteran-klassen skulle bedømmes af israelske Nurit Pahl. Lilit havde allerede flere gange været på dommerbordet i certifikat-klassen og var ved at være lidt træt af det. Nurit Pahl kunne tydeligvis godt lide Lilit og gjorde et stort arbejde for at få hende til at føle sig tryg, hvilket også lykkedes. Undervejs stillede hun et spørgsmål, som ingen dommer hverken før eller siden har stillet os. "Hvad hedder hun?" spurgte Pahl. Navnet Lilit stammer fra den jødiske mytologi, hvor det skulle være navnet på en natteheks, og det skulle også være navnet på Adams første hustru – før Eva. Samtidig er det unægtelig i slægt med dommerens eget fornavn, og Nurit Pahl kunne da heller ikke lade være med at vise sin begejstring over navnet – måske var det også med til at berolige Lilit, at dommeren nu kunne kalde hende ved navn.


TIL LYKKE TIL DE TO ANDRE VINDERE
- som begge er Lilits slægtninge. Névé er hendes fætter, da deres mødre er søstre. Vega er Lilits halvsøster, Kapris er mor til begge.

Det var sjovt for os at læse om dem i RP nr. 1. Især kunne vi genkende mange af Vegas træk. Lilit har også nogle særprægede spisevaner, og også hun er glad for kager. Det må være Sari, der giver sine killinger smag for sødt!


BEDRIFTEN GENTAGES IKKE
for Lilit skal ikke udstilles mere som veteran. Vi synes, det er for anstrengende for hende at blive udstillet både i certifikat-klassen og i veteran-klassen. Som regel skal hun mange gange ud og ind af sit bur og måske flere gange på scenen, og vi har nogle gange kunnet mærke på hende, at nu ville hun altså godt være lidt i fred.

Derimod håber vi, at vi kan udstille hende så længe, at hun bliver Europa Premier. Hun er godt på vej – og måske kan det blive til endnu en eller et par placeringer på kastrat-listen.


Til slut en stor TAK til Sari, der lod os købe Lilit. Sødere kat skal man lede længe efter.


Dorthe Salamander & Kirsten Kaae

P.S. Senere har vi fortrudt med hensyn til udstilling i veteranklassen, så Lilit har fået endnu er par udmærkelser som bedste veteran.